Hvad er en inverter og hvordan virker den?
Inverter-teknologien for varmepumper styrer hastigheden af kompressoren i varmepumpen, så den hele tiden regulerer temperaturen. Det betyder kort sagt, at din varmepumpe arbejder jævnt og hele tiden for at opretholde den ideelle temperatur i rummet.
En almindelig varmepumpe uden inverter-teknologien vil starte med at arbejde, indtil rummet har den rette temperatur, hvorefter den vil lukke helt ned, indtil rummet er blevet for koldt igen. Herefter vil den igen starte med at arbejde. Det resulterer i en masse ineffektive start og stop, når din varmepumpe er aktiv.
Ligesom det kan blive dyrt med elastik-kørsel i tæt trafik med bilen, hvor du skiftevis må gasse op og bremse hele tiden, så gælder det samme for varmepumper uden inverter-teknologi. Din varmepumpe må bremse, hver gang værelset har nået den rette temperatur, og vil derfor koste dig flere penge, end hvis den får lov til at arbejde jævnt hele tiden.
Med en Panasonic inverter varmepumpe holder du temperaturen konstant i rummet. Varmepumpen er hurtigere til at opvarme eller nedkøle rummet end andre varmepumper, da den allerede arbejder. Inverteren styrer som sagt hastigheden af kompressoren, så alt, den skal gøre, er at justere arbejdskraften.

Forskellen på en Panasonic inverter varmepumpe og andre varmepumper?
Som nævnt tidligere vil en varmepumpe uden inverter-teknologi starte op og bremse igen, hver gang rummet har nået den rette temperatur. Til forskel vil en Panasonic inverter varmepumpe hele tiden forsøge at holde den rette temperatur, ved at justere sin arbejdskraft, så dit rum hele tiden har den ideelle temperatur.
Inverteren får din varmepumpe til at holde et konstant flow, uden at bremse op, når først den rette temperatur er nået. Det kan mærkes på pengepungen. Ved at varmepumpen arbejde hele tiden – men med mindre belastning – sparer du penge og energi. Og kombineret med den rette isolering kan du mærke en større besparelse.
Vores udvalg af varmepumper med inverter-teknologi
Marielyst EL er din varmepumpeinstallatør på Lolland-Falster. Vi har mange års erfaring med at hjælpe både lokalt såvel som uden for lokalområdet med energirigtige løsninger til både private og erhverv. Vi har bl.a. nedenstående Panasonic-varmpepumper med inverter-teknologi, som vi kan anbefale dig.